Få hjælp til tørre øjne hos Rexbriller i Helsingør
Hvis du lider af tørre øjne, er det vigtigt, at du får gjort noget ved det. Tørre øjne kan være et stort problem i både fritid og arbejdsliv. Det kan gå stærkt ud over din energi og dit humør, hvilket i sidste ende påvirker din produktivitet og gejst. Tørre øjne kan også være et tegn på andre øjensygdomme, og derfor er det vigtigt, at du får det tjekket hos en optiker. På den måde kan de hjælpe med at finde ud af, hvordan du kommer af med de tørre øjne eller videresende dig til en øjenlæge, hvis det tyder på større problemer.
Du kan altid hente hjælp til tørre øjne hos Rexbriller. Vi har en fysisk butik i Helsingør, hvor du er velkommen til at komme forbi. Her står der altid en dygtig og professionel medarbejder klar, som kan hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Vi undersøger gerne dine øjne, så vi kan afgøre, hvordan problemet skal løses. Du behøver derfor ikke gå med tørre øjne, men kan få det løst med det samme.
Symptomer på tørre øjne
Hvis du ikke er helt sikker på, hvorvidt det egentlig er tørre øjne, du lider af, så er der nogle symptomer du kan være opmærksom på. Øjnene kan nemlig også blive en smule tørre, hvis du er meget træt efter en lang arbejdsdag, og her skal du kunne skelne mellem de to. Her er der derfor nogle symptomer på, at du lider af tørre øjne.
- En brændende fornemmelse i øjnene
- Sløret syn
- Røde øjne
- Ømme og kløende øjne
- Sammenklistrede øjenlåg efter du har sovet
- Træthed i øjnene, når du har læst, siddet ved en computerskærm eller kørt i bil.