Vælg det rette brillestel til dine briller hos Rexbriller i Helsingør

Når du skal købe nye briller, er det vigtigt, at du overvejer, hvilket brillestel de skal have. Brillestellet er en stor del af brillen, og det er blandt andet med til at sikre komfort og udseende. Stellet sætter formen for brillen, så du gør klogt i at prøve lidt forskellige af, før du tager din beslutning. Der findes mange forskellige brillestel, og du kan derfor sagtens finde et, som passer godt til dig.

Hos Rexbriller hjælper vi dig med at finde det rette brillestel til dine nye briller. Du kan altid besøge vores fysiske butik i Helsingør. Her har vi et bredt udvalg af forskellige briller og brillestel, som du kan se og afprøve. På den måde kan du finde frem til det par, der passer bedst til dig. Hvis der er noget, som du er i tvivl om, kan du altid forhøre dig hos en af vores dygtige medarbejdere, som står til rådighed i butikken.

Vælg den rette form til dit brillestel

Brillestellet betyder rigtig meget for både udseendet og komforten af din brille. Hvis du skal finde et brillestel, som klæder netop dig, kan du tage udgangspunkt i din ansigtsform. Det er en god måde at vurdere, hvilken form dit brillestel skal have.

  1. Rundt ansigt: Hvis dit ansigt har en rundere form, er det en god idé at finde et brillestel med en høj kant på, som for eksempel en cateye form. Du bør derimod ikke gå efter et brillestel med runde eller firkantede kanter, da det kan få dit ansigt til at fremstå mere rundt.
  2. Firkantet ansigt: Hvis dit ansigt har en firkantet form, er det en god idé at gå efter briller med afrundede kanter. Det kan nemlig hjælpe med at blødne dit ansigt en smule ud.
  3. Ovalt ansigt: Hvis dit ansigt har en oval form, kan du faktisk bære de fleste brillestel. Her bør du derfor prøve lidt forskellige af, så du kan finde det par, som du selv synes klæder dig bedst.